|
Som følge af den varslede genopretningsplan kommer der prisændringer på en lang række fag på VUC Storstrøm. Priserne træder i kraft pr. 1.1.2011.
På AVU betyder det at:
Prisen på kernefagene: fransk, historie, naturvidenskab, samfundsfag og tysk falder fra 300 kr. til 110 kr. Prisen på tilbudsfagene: billedkunst, formidling, grundlæggende IT, idræt, latin, livsanskuelse, psykologi og samarbejde og kommunikation stiger fra 300 kr. til 1100 kr.
På hf betyder det at:
hf-fag der nu koster 400 kr. stiger til 450 kr. hf-fag der nu koster 700 kr. stiger til 1100 kr.
De nye priser er gældende for al undervisning, der påbegyndes efter 1.1.2011. Det betyder, at hvis du allerede har tilmeldt dig og betalt for undervisning i 2011 enten skal betale mere eller have penge tilbage.
BEMÆRK! ændrede regler for kursister med en videregående uddannelse
Pr. 1.januar 2011 skal alle VUC Storstrøms kursister underskrive en erklæring på, at de ikke har gennemført en videregående uddannelse.
En videregående uddannelse er defineret som:
- en kort videregående uddannelse (eksempelvis en erhvervsakademiuddannelse eller en videregående voksenuddannelse - VVU)
- en mellemlang videregående uddannelse (eksempelvis universitetsbachelor, professionsbachelor eller diplomuddannelse)
- en lang videregående uddannelse (en kandidat eller masteruddannelse).
Hvis du har gennemført en videregående uddannelse, skal du betale fuld pris for din uddannelse hos VUC Storstrøm. Fuld pris svarer ca. til 100 kr. pr. lektion.
Kontakt dit lokale VUC Storstrøm for yderligere oplysninger om de nye priser.
|